Back Erik van Pommere Afrikaans إريك من بوميرانيا Arabic اريك من بوميرانيا ARZ اریک پومرانی AZB Ейрик III Bulgarian Erik Pomerania Breton Eric de Pomerània Catalan Erik VII. Pomořanský Czech Erik Pòmòrsczi CSB Erik VII. (Dänemark) German

Erik af Pommern

Erik af Pommern
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Kroning17. juni 1397
Kalmar
Regerede1396-1439
ForgængerMargrete 1. (formynder)
RegentErik 7. af Pommern
EfterfølgerChristoffer af Bayern
Konge af Norge
  • Kroning: 1392
  • Regerede: 1389-1442
  • Forgænger: Margrete I (formynder)
  • Regent: Erik av Pommern
  • Efterfølger: Kristoffer av Bayern
Konge af Sverige
  • Kroning: 17. juni 1397
  • Regerede: 1396-1439
  • Forgænger: Drottning Margareta (formynder)
  • Regent: Erik XIII av Pommern
  • Efterfølger: Kristofer av Bayern
ÆgtefællePhilippa af England
BørnIngen
HusJellingdynastiet
FarVartislav 7. af Pommern
MorMaria af Mecklenburg-Schwerin
Født1382
Rügenwalde (Darłowo)
Død24. september 1459
Pommern
Hvilested1459
Rügenwalde (Darłowo)
BeskæftigelseKonge
Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif. Skjoldet formodentlig kvadreret af det røde kors fra Kalmarunionens flag. Seglet var i brug 1398-1435.
Erik af Pommerns segl anvendt i 1390'erne.
Erik af Pommern portrætteret i 1424

Erik af Pommern (oprindeligt Bugislav; født 1382 i Darłowo, død 1459 i Pommern), var konge af Norge (som Erik 3.) 1389-1442, Danmark (som Erik 7.) og Sverige (som Erik 13.) 1396-1439. Han var søn af hertug Vartislav VII af Pommern-Stolp og Maria af Mecklenborg-Schwerin, fostersøn og søsterbarnebarn til Margrete 1. (og således gennem moderen oldebarn af Valdemar Atterdag).

Efter at hendes søn Oluf var død i 1387, tog Margrete Erik ind som sin fostersøn. Da enkedronningen af Norge Margrete ikke ønskede Albrecht af Mecklenburg til konge, blev Erik udråbt som konge i 1389. I 1396 blev han også hyldet som konge af Danmark og Sverige. Og den 17. juni 1397 blev Nordens kongedømme stadfæstet med indgåelse af Kalmarunionen. Selv om Erik formelt var konge, var det dog stadig Margrete, der styrede. Først da Margrete døde i 1412, blev Erik regent af gavn. I officiel korrespondance bar han titlen "Erik, med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, Venders og Goters konge, hertug af Pommern."

Erik fortsatte de reformer, som Valdemar Atterdag og Margrete havde foretaget. Embederne som drost og marsk blev ikke besat, men kanslerens stilling blev styrket, og titlen blev ændret fra "rigets kansler" til "kongens kansler". Erik indsatte også danske adelsmænd på slottene i Danmark.

Pave Pius 2. beskrev (som Eneas Sylvius, dvs. inden han blev pave) Erik af Pommern således:

Citat Erik af Pommern havde et skønt legeme, rødgult hår, rødmosset ansigt og en lang, smal hals (...) Alene, uden hjælp og uden at berøre stigbøjlerne sprang han til hest, og han drog alle kvinder, især kejserinden, til sig med elskovs længsel. Citat
(Citeret efter Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bd. 6, 1400 – 1500, af Troels Dahlerup)

Developed by StudentB